(+45) 21 28 58 03

OM MIG

 
"Tina Hee viser os lykkens maleri" er skrevet af fotograf Suezanna Zenani, og det er også hende, der har taget de fleste af de fotos, som jeg anvender her på siden:
  Læs her på dette link om mit liv og min rejse.  



 

Tina Hee, født i 1963 på Frederiksberg.
 
Mit efternavn, Hee, er et slægtsnavn, som jeg  har fået af min far, Otto Hee, og slægten stammer fra byen Hee i Jylland. Så man kan sige, at jeg har fået et heldigt kunstnernavn med som gave.

I mange år arbejdede jeg i det jeg vil kalde for helt almindelige jobs, blandt andet inden for HR området. Men som 39 årig besluttede jeg, efter nogle tilløb, at trække i håndbremsen, stoppe op for at finde ud af, hvordan det kunne være, at jeg næsten altid følte mig anderledes - der var noget der ikke stemte overens.

Det tog mig et års tid at finde ud af, hvad jeg rent faktisk havde talent for. Jeg fik min aha oplevelse på en billedkunstskole på Frederiksberg, og så skal jeg love for, at jeg startede anden halvleg af mit liv på en ganske ny og ikke mindst udfordrende måde. Det er bestemt et sats, at ændre så radikalt, men jeg har fundet min vej her i livet, og det er en kæmpe gave.

Arbejdet med mine malerier er et fantastisk ”udtryksredskab” i forhold til farver, former, figurer, stoflighed og streg. Jeg er inspireret af hverdagen, ganske som Dan Turell var, af kommunikation og af naturens historiske lag i både ind og udland. Humoren er vigtig for mig, samt at huske det indre barn i processen der blandes med det, at jeg er en ganske livserfaren kvinde. Jeg arbejder hårdt både med håndværket og glæden ved at udvikle mig som menneske og dermed også som kunstner. Det kræver disciplin, vilje og gennemslagskraft for at lykkes.

Jeg fyldes med glæde, når jeg med mit værk opnår det at videregive en oplevelse af genkendelighed hos beskueren, som derved får et helt specielt samspil med mit værk, uden at de kender til alle mine ord og tanker.

Den franske maler og billedhugger Edgar Degas formulerede det så flot:
 
 ”Kunst er ikke et spørgsmål om, hvad man selv kan se, men hvad man kan få andre til at se

Mine udstillinger er efterhånden en lang liste af både firmaudstillinger, galleriudstillinger og spændende events, samt frivilligt arbejde hvor kunsten har fået sin plads i rummet.

I dag bor jeg i Gentofte, hvor jeg har bopæl og atelier under samme tag. Jeg arbejder hovedsageligt med maleriet, men også med bronzefigurer af min helt egen rejsekammerat Johannes. Ham har jeg fundet på for mange år siden, idet man som kunstner arbejder meget alene. Johannes er min rejsekammerat, min følgesvend på livets rejse. Han er en del af min signatur, han er med i nogle af mine malerier og han er ligeledes fremstillet som unika bronzeskulptur.

Mit seneste arbejdsområde er min 13 årige lange drøm, at kunne præsentere mit maleforløb for Jer. Hvis du er interesseret, kan du læse om det her: MAL DIG GLAD
 
Aristoteles:

Lykke er ikke et mål, vi når for enden af livets vej, det er selve den måde vi lever vores liv på

Personligt holder jeg af hverdagen, jeg holder af livets rejse og det er for mig lykke, og ikke mindst det, at jeg har fået en gave, som jeg kan dele med andre.


2002/2003: 

CROQUIS/BLYANT OG KUL UNDERVISNING HOS CHARLOTTE HOFF.

2003:

BJØRN IGNATIUS ØCKENHOLTS FREDERIKBERGSKE BILLEDKUNSTSKOLE -  

HTTP://WWW.IGNATIUS.DK

 

Fotos af helt spæde eksempler fra mit ophold på Bjørn Ignatius Øckenholts Frederiksbergske Billedkunstskole.

Referencer
Jeg synes du maler nogle dejlige billeder, som er åbne for fortolkninger, jeg beundrer dine teknikker, ”look” og uforudsigeligheden i dine billeder. Jeg tror sgu du bliver en stor maler!

Fotograf Leif Schiller (Leifie)

Jeg kan godt forstå, at mange af Tinas malerier hedder noget med "Glad i låget" - for det bliver man, når man betragter dem.

Winnie Elsborg, Elsborg Grafisk ApS

"Gå vejen og dans" er titlen på billedet, det er lige sådan mit liv skal være fremover, jeg er rigtig glad for, at du kom forbi og jeg fik billedet med hjem, nu kan det hjælpe mig godt på vej videre i livet... ligesom din Johannes.     Charlotte Fæster
                                                    
Seriøsitet og humor følges ad med høj hat og stok
du ligner den fine og dygtige kunstner du er. Credo herfra... Fine værker, fin indstilling og smukke værdier du viser frem i ord og sfære...



 
Video
Nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt tre gratis postkort
* indicates required
COPYRIGHT
Tina Hee har ophavsretten til alle malerier, fotos og tekster på denne hjemmeside.
Unika værkerne er beskyttet imod efterligning, reproduktion, kopiering, seriefremstlling osv.
ifølge den danske ophavsretslov.Ønsker du at gøre brug af billeder eller andet fra denne hjemmeside,
bedes du kontakte Tina Hee på tlf: +45 2128 5803/ mail: arttinahee@gmail.com
atelier Tina Hee | Brogårdsvej 26, 1.sal| 2820 Gentofte | Tlf.: +45 21 28 58 03 | arttinahee@gmail.com | CVR-nummer: 32691064